Historie og oprindelse
Hovawartens historie går tilbage til Tysklands gamle godser, hvor vagthunde spillede en nøglerolle i beskyttelsen af ejendomme og familier. I middelalderen var hundene uundværlige vagthunde, men med tiden forsvandt den oprindelige type. I slutningen af 1800-tallet fik renæssancen af racen en solid forankring, da den tyske opdrætter Kurt F. König satte sig for at genskabe den venlige og allestedsnærværende gårdvogter. Ved at krydse bondehunde fra områder som Schwarzwald og Harzen med invaderende racer som schæferhund, newfoundland og muligvis den ungarske kuvasz, opstod den hund vi i dag kender som Hovawart. Denne hund blev hurtigt anerkendt for sine mange anvendelsesmuligheder, og i 1937 blev racen officielt anerkendt. Historien vidner om en hund, der både har bevaret sine traditonelle værdier som vagthund og samtidig formået at vise sig som en engageret og alsidig ledsager til både arbejde og fritid.
Hundens temperament
Temperamentet hos Hovawarten er præget af en balance mellem energisk engagement og rolig beslutsomhed. Denne hund udviser en naturlig loyalitet og hengivenhed over for sin familie, hvilket gør den til en ideel ledsager for både børn og voksne. Med en velafprøvet evne til at tilpasse sig nye situationer, besidder hunden en medfødt evne til at samarbejde under træning samt udføre opgaver med stor præcision. Det er dog vigtigt at bemærke, at Hovawarten kan være tilbageholdende over for fremmede, især hvis den ikke har haft tidlig socialisering. En tålmodig, venlig og konsekvent indlæring hjælper med at forme hundens naturlige nysgerrighed til positiv adfærd. Når Hovawarten trives i et trygt miljø og får udfordrende opgaver, udviser den en arbejdsglæde, der smitter af på hele familien.
Aktivitetsbehov
Hovawarten kræver en aktiv livsstil og er altid klar til udfordringer, både fysisk og mentalt. Hunderacen elsker at være udendørs, og den trives med lange gåture, leg og opgaver, der får den til at tænke. Det anbefales at integrere elementer af spor- og lydighedstræning i hundens daglige rutine, da disse aktiviteter stimulerer dens nysgerrighed og skærper hundens naturlige evner. Det er vigtigt at sørge for, at Hovawarten får rig mulighed for at bruge sine kræfter og sit høje energiniveau, da det bidrager til den generelle trivsel og forebygger uønsket adfærd. En hund med et aktivt sind er en glad hund, og derfor bør der afsættes tid til både fysisk træning og mentale udfordringer. Det kan for eksempel være lege, der samtidig udfordrer hundens opmærksomhed eller opgaver, hvor den skal arbejde sammen med sin ejer for at løse små gåder. På den måde udvikles en stærk bånd og en naturlig tillid mellem menneske og hund.
Udseende
Hovawartens udseende afspejler dens alsidige og robuste karakter. Racen har en markant, kraftig bygning, der udstråler både styrke og elegance. Hundens krop er velproportioneret med stærke muskler og et udtryk, der signalerer både årvågenhed og venlighed. Selvom der findes en variation i størrelsen, er Hovawarten generelt mellemstor til stor og kan prale af en robust fysik, der meddeler dens historiske baggrund som vagthund. Med et intelligent blik i øjnene og en opmærksom holdning skiller hunden sig ud som en aktiv og engageret ledsager. Ører, der ofte står op, giver hunden et udtryk af tilgængelighed og parathed, mens dens ansigtsudtryk både er blødt og udtryk for loyalitet. Alt i alt fremstår Hovawarten som en hund, der både er praktisk i sin rolle og samtidig udstråler en tiltrækkende, levende personlighed.
Pels og pleje af Hovawart
Hovawarten praler af en imponerende pels, der både er robust og praktisk at pleje. Pelsen er karakteriseret ved at være let bølget og tilliggende med kun en smule underuld. Dette gør den til en hund, der ikke fælder unødigt meget, hvilket er en glæde for både hundeejere og besøgende i hjemmet. En regelmæssig behandling med børste og kam kan hurtigt sikre, at hundens pels forbliver pæn og fri for sammenfiltringer, og en gangs rengøring om ugen er tilstrækkelig til at holde den i topform. Det skal dog bemærkes, at områderne omkring hovedet og foran på benene har en kortere pels, hvilket giver et flot kontrastfyldt udtryk og samtidig gør hunden klar til både udendørs aktiviteter og hyggestunder indendørs. En god pelspleje handler ikke kun om udseendet, men også om hundens sundhed og velvære. Ved at investere lidt tid i en ugentlig børstning forebygges, at snavs og urenheder ophobes i pelsen. For at imødekomme hundens naturlige behov for bevægelse og friske indtryk kan det anbefales at kombinere pelsplejen med en gåtur – både for at skabe en positiv rutine og for at gøre plejen til en del af den daglige samvær. Derudover er det vigtigt at holde øje med eventuelle ændringer i pelsens tilstand eller hudens udseende, da disse kan signalere, at der skal gribes ind med en besøg hos dyrlægen.
